Pædagogisk fortælling

Pædagogisk fortælling

Børnehave for børn med nedsat funktions evne og udviklingsforstyrrelser.

Grå vejr, duften af ny faldet regn puster frisk luft ind gennem børnehaven Tusindfryds glasdøre, og videre ind i fællesrummet. Der ligger små børnejakker og børnesko over det hele. I alle hjørner og kroge står der hjælpemidler i form af kørestole og gå stativer. Trods rod og uorden er der ingen børn at se, det eneste larm der kommer, er fra køkkenet for enden af gangen. På hver side af fællesrummet er der 4 døre, hver dør har deres egen farve, blå, grøn, rød og gul, ved siden af hænger der billeder af børnenes ansigter.

Rikke på 28 år er lige blevet færdig med sin drømme uddannelse som pædagog, hun er startet på sit første nye job i børnehaven Tusindfryd. Når hun er på arbejde, elsker hun at traske rundt i sine dejlig tykke og varme strømpesokker, med en dejlig ulden trøje, hendes hår er stort og krøllet, det hænger næsten altid løst, hun ligner rigtig en pædagog, og har altid et smil på læben. Rikke elsker sit arbejde meget højt, hun har altid gerne ville arbejde med børn, og synes det er meget spændende at arbejde med børn med vanskeligheder. Hun ser børnehaven som sit andet hjem og er altid glad for at komme på arbejde, da hun selv føler at hun gør en forskel for børnene.  

Peter er en lille, glad mørkhåret dreng, der normalt er stille og rolig og godt kan lide at sidde og spille på den Ipad, børnehaven har. Han har autisme, han kan derfor have svært ved for mange og store forandringer, dette kan give udslag i at han kan komme i meget dårligt humør.

Peters mor Helle er karriere kvinde, hun er lige blevet ejer af et internet firma og arbejder rigtig meget, hvilket er meget nyt for både hende og Peter. Hun kommer altid gående i et sort eller gråt jakkesæt, og sit mørke brune hår sat op i en meget stram knold. Hun ser meget professionel ud. Da Peter var nyfødt valgte faren at rejse fra både Peter og hans mor. Nu er Helle alene med Peter og de er nødt til at klare sig selv, hvilket ikke altid er nemt for Helle. Helle er stadig i sorg over hendes søns sygdom, og har især haft svært ved at indfinde sig med at Peter er anderledes end andre børn, han kræver en del mere arbejde og opmærksomhed. Hun har meget svært ved at skulle overskue både ham og deres hverdag, samtidig med hendes meget krævende job, som hun har meget svært ved at lægge fra sig.

Da klokken begynder at nærme sig 12.00 begynder Rikke at gøre klar til mad. Hun ved det er vigtigt at få maden på bordet til tiden, så børene kan få en struktureret hverdag, så de ikke bliver frustreret. På det sidste har Rikke lagt mærke til, at Peter har haft manglende interesse for at spise. Han nægter at spise og sidder bare og stikker lidt til maden. Rikke har forsøgt på forskellige måder at støtte ham, men han vil ikke og han bliver sur.

Der bliver dækket bord inde på Peters stue, med dug, glas, tallerkener og bestik. Rikke sætter sig sammen med Peter. Hun fortæller at de skal have hans livret, spagetti og kødsauce. Peter bliver meget glad og smiler med det største smil. De sætter sig sammen forenden af bordet, men det er svært at få Peter til at sætte sig ordentligt ned på stolen og han virker meget usikker. Hun hælder en lille portion op til ham og tager noget op på gaflen og giver den til ham, men han kaster den surt væk igen. Hun prøver at snakke med ham om det og spørger hvorfor han kaster gaflen væk, han svarer surt at han ikke er sulten og ikke gider spise.

Rikke begynder at blive rigtig bekymret for Peter. Hun kan ikke lide at han ikke vil spise, så hun beslutter sig for at hun vil tage en snak med Peters mor når hun kommer og henter ham. Den dag kommer Peters mor Helle, susende ind ad døren kl. 16.30. Det var som om vinden havde givet hende et skub i ryggen på vej ind, så hurtigt gik det. Rikke går forsigtigt hen til Helle med et lille smil på læben og spørger hende om hun ikke lige vil følge med hende ind på kontoret og snakke. Peters mor gengælder slet ikke Rikkes venlighed, hun kigger i stedet forbavset på hende og svarer at det har hun da ikke tid til, hun skal hjem og arbejde videre. Hun siger det på sådan en måde som om at det burde Rikke da have vidst. Til sidst får Rikke dog overtalt Helle til at følge med.

Rikke fortæller Helle at hun er meget bekymret for Peter, fordi han ikke vil spise. Hun fortæller også at det er som om at hele hans humør skifter når de nærmer sig spise tid. Rikke kigger med sine bekymrede øjne på Helle, og spørge hende om der er sket noget derhjemme, der kunne få Peter til ikke at ville spise. Helle forstår ikke hvad Rikke mener, og Rikke spørger hende på en anden måde om der er sket nogle forandringer i Peters struktur. Peter er nemlig meget glad for struktur, hvis han mister sin struktur bliver han meget forvirret og kan slet ikke finde ud af det.

Helle fortæller vrissent at, siden hun startede hendes firma op, har Peter været besværlig ved aftensmaden. Hun har ikke tid til alle de lange kampe med ham over maden, og fortæller Rikke at det eneste man kan gøre er at tvangsfodre ham. Hun siger det som om, det skulle være det eneste rigtige at gøre. Man kan godt høre at Helle er ved at være rigtig træt at det.

Rikke prøver at forklare Helle, stille og roligt, selvom hun faktisk er blevet ked af at høre at Peter har det sådan derhjemme, at det er fordi hans struktur er blevet ændret så meget. Helle får et sammen bidt udtryk i hovedet og vil slet ikke høre på hvad Rikke siger. Hun synes mest af alt at det bare er noget pjat med Peter og at det skal de heller ikke tage sig af i børnehaven. Hun fortæller Rikke at hun bare skal proppe noget mad i munden på ham, ellers dør han jo også af sult til sidst. Det vil Rikke ikke være med til, det er alt for synd for Peter og hun mener heller ikke at det vil løse problemet. Nu har Helle fået nok, hun springer op ad stolen i raketfart, hun står med en løftet pegefinger foran Rikke, mens hun med en bestemt og høj stemme siger, at der ikke er nogen der skal beskylde hende for at mishandle hendes egen søn. Helle stormer ud af døren til kontoret, tager Peters hånd og stryger lige så hurtigt ud af børnehaven som hun kom ind, med Peter hængende efter sig.

Omsorg

Definer omsorg med inspiration fra; Pär Nygren og Ditte Sørensen og vores egen fortolkning.

 Hvad er omsorg?

-          Tage sig af andre

-          Selvbestemmelse, f.eks. aktiviteter, boform

-          Hjælpe med at dække de basale behov, mad, tøj, tandbørstning mv.

-          Hjælpe med at tage beslutninger hvis personen ikke selv kan.

-          Lytte, støtte, vejlede

-          Hjælp til selvhjælp

-          Forskellige former for omsorg, opdragelse, behov og udviklings omsorg.

-          Kærlighed, tryghed

-          Tage udgangspunkt i den enkelte

-          Have forståelse for den enkelte

-          Hjælpe til at få livskvalitet

-          Interesseret i det andet menneske

-          Forhindre at man gør skade på sig selv/andre

-          Inddragelse

Skriftlig formidling

Til Lone

På torsdag kl 14 er der personalemøde.
Vi skal have snakket om hvordan det går med sammenarbejdet på stuerne.

Vi skal have afklaret om vi skal have Martin og hans forældre indberettet til kommunen.
Vi har i en 3 mdr. tid observeret at Martin har slået på andre både pædagoger og børn.
Nogle pædagoger har lagt mærke til at han har blå mærker over hele kroppen, vi har derfor en mistanke om at han bliver slået i hjemmet.
Han mangler sproglig udvikling, og virker meget indelukket.
Martin har været ved talepædagog til samtale, men viser ingen interesse for dette.
Vi har prøvet at kontakte hans forældre, men de viser ingen for at snakke med os om Martin.

Fra
Pia
Ledere af
Børnehaven den grimme ælling

Skriftelig formidling

Kære forældre og bedste forældre til,

Vi vil gerne invitere til en rigtig hyggelig forældre/bedste forældre dag her i Mariehønen, denne hyggelige dag finder sted torsdag d. 12.05.12 kl. 14.00 – 16.00, hvor der vil være åbent hus.

Der vil først blive serveret lidt kaffe/the og kage som børnene har været med til at lave, bagefter har nogle af jeres børn/børnebørn forberedt et lille teater stykke som de gerne vil vise frem for jer.  

Vi har aftalt med jeres børn/børnebørn at de vil vise jer rundt i Mariehønen så de kan fortælle og vise jer hvad de laver i hverdagen og hvilke projekter de er i gang med for tiden. Det har meget stor betydning for børnene hvis de kunne vise deres bedste forældre deres børnehave og deres legekammerater, og den fine nye legeplads som de selv har været med til at designe.

Der vil være lidt forskellige aktiviteter rundt i Mariehønen hele dagen hvor i kan blive vist rundt af jeres børn/børnebørn, der vil være mulighed for at male og tegne, klippe og klistre, der er bålsted på legepladsen hvor der vil være mulighed for at lave snobrød og riste skumfiduser.

Vi glæder os meget til at se jer og være med til at gøre dagen uforglemmelig for børnene.

De venligste Mariehøne hilsner fra Dorthe, Helle og Sanne.

Praksis fortælling

Det er februar måned. Det er søndag eftermiddag. Vinden rusker i træerne og menneskene sidder alle inde i deres hyggelige stuer og varmer sig.

Jeg selv har weekend børn på besøg, det er nemlig en af de weekender jeg tilbringer sammen med min søsters børn. Vi er lige kommet hjem fra en hyggelig og sjov tur i svømmehallen, hvor vi har moret os og leget svømmekonkurrence. Der er ikke så længe til de bliver hentet, og jeg har lovet dem, at vi skal på legepladsen inden. Først skal vi dog lige have lidt varme tilbage i vores røde kinder, og lidt at spise.

Drengen, Silas på 7 år har glemt sin Nintendo han fik i julegave, og jeg finder derfor et spil til ham han kan spille på computeren. Det er et spil der ikke kræver den store strategi, og går egentlig mest ud på at være heldig. Man skal skyde en bold ned på nogle andre bold, og se hvilken kurv den til sidst rammer i. Kurvene har forskellige points på sig. Han morer sig gevaldigt med det, og synes det er rigtig sjovt at spille alt imens han fortæller stolt om hvor mange bolde han har skudt væk. Han kommer hurtigt på High scorelisten og får en 1. plads. Nu vil pigen, Silke på 6 år, også gerne prøve, og det må hun selvfølgelig meget gerne. Hun forstår hurtigt spillet men spiller ikke med samme passion. Hun klikker tilfældigt på musen så boldene ligeledes rammer tilfældigt hist og her. Hun kommer dog også hurtigt på High scorelisten og får en 2. plads, hvorefter hun stormer ned af stolen og ind i soveværelset. Hun sætter sig med armene over kors, med tæt sammen lukket mund og kigger surt ned i gulvet. Jeg spørger hende flere gange om hvad der er galt uden svar. Jeg påpeger at jeg faktisk taler til hende men hun vender sig blot væk fra mig med et fornærmet blik i øjnene og et lille kast med hovedet. Jeg kikker på klokken og kan se at der kun er halvanden time til inden de bliver hentet, så jeg spørger dem og vil med ned på legepladsen inden de skal hjem. Det får Silke til at reagere. Hun springer op og siger jah og går ud og tager hendes jakke på som hendes små fingre skynder sig at knappe. Silas vil også gerne med. Han spørger mig om vi også godt kan aftale at han må spille en gang mere efter vi har været på legepladsen, og inden de skal hjem. Jeg svarer ham, at det kan vi sagtens aftale.

Også tager vi på legepladsen.

Sofie Solberg

Personlig fortælling

Solen skindet ned på jorden det er den første varme dag i år og den er rigtig varm næsten 25 grader. Alle de unge mennesker med Muskelsvind og deres hjælper var blevet delt ind i hold. Hvert hold skulle rundt til de forskellige poster og løse nogle opgaver. Jeg sad oppe på en lille bakke med tror hele vejen rundt om mig. Man skulle gå i en spiral for at komme op til mig så, jeg kunne tydligt høre når de nærmede sig. Her fortalte jeg en lille historie til den første som så viskede den videre til den næste osv. Den sidste spurgte jeg så om nogle forskellige ting, alt efter hvor meget de kunne svare på gav jeg point. Som dagen skred frem syndes de unge mennesker at blive mere og mere røde, at se på. Dog ikke hende som jeg hjælp hun så ud som hun plejede, med rødt hår og sart hud var hun smurt godt ind fra morgenstunden. Da alle var færdige satte alle sig ind til samling for at snakke lidt og spise aftensmad. Da mig så rundt var alle helt røde, de ligende krapper, flere måtte man ikke røre ved da de var så ømme. Sent om aften mødes vi alle igen for at se en film, nu var ingen røde de var alle derimod hvide. Alle var smut med at trygt lag solcreme.

Mischa Riise