torsdag den 14. marts 2013

Pædagogisk fortælling

Pædagogisk fortælling

Børnehave for børn med nedsat funktions evne og udviklingsforstyrrelser.

Grå vejr, duften af ny faldet regn puster frisk luft ind gennem børnehaven Tusindfryds glasdøre, og videre ind i fællesrummet. Der ligger små børnejakker og børnesko over det hele. I alle hjørner og kroge står der hjælpemidler i form af kørestole og gå stativer. Trods rod og uorden er der ingen børn at se, det eneste larm der kommer, er fra køkkenet for enden af gangen. På hver side af fællesrummet er der 4 døre, hver dør har deres egen farve, blå, grøn, rød og gul, ved siden af hænger der billeder af børnenes ansigter.
Rikke på 28 år er lige blevet færdig med sin drømme uddannelse som pædagog, hun er startet på sit første nye job i børnehaven Tusindfryd. Når hun er på arbejde, elsker hun at traske rundt i sine dejlig tykke og varme strømpesokker, med en dejlig ulden trøje, hendes hår er stort og krøllet, det hænger næsten altid løst, hun ligner rigtig en pædagog, og har altid et smil på læben. Rikke elsker sit arbejde meget højt, hun har altid gerne ville arbejde med børn, og synes det er meget spændende at arbejde med børn med vanskeligheder. Hun ser børnehaven som sit andet hjem og er altid glad for at komme på arbejde, da hun selv føler at hun gør en forskel for børnene.  

Peter er en lille, glad mørkhåret dreng, der normalt er stille og rolig og godt kan lide at sidde og spille på den Ipad, børnehaven har. Han har autisme, han kan derfor have svært ved for mange og store forandringer, dette kan give udslag i at han kan komme i meget dårligt humør.
Peters mor Helle er karriere kvinde, hun er lige blevet ejer af et internet firma og arbejder rigtig meget, hvilket er meget nyt for både hende og Peter. Hun kommer altid gående i et sort eller gråt jakkesæt, og sit mørke brune hår sat op i en meget stram knold. Hun ser meget professionel ud. Da Peter var nyfødt valgte faren at rejse fra både Peter og hans mor. Nu er Helle alene med Peter og de er nødt til at klare sig selv, hvilket ikke altid er nemt for Helle. Helle er stadig i sorg over hendes søns sygdom, og har især haft svært ved at indfinde sig med at Peter er anderledes end andre børn, han kræver en del mere arbejde og opmærksomhed. Hun har meget svært ved at skulle overskue både ham og deres hverdag, samtidig med hendes meget krævende job, som hun har meget svært ved at lægge fra sig.

Da klokken begynder at nærme sig 12.00 begynder Rikke at gøre klar til mad. Hun ved det er vigtigt at få maden på bordet til tiden, så børene kan få en struktureret hverdag, så de ikke bliver frustreret. På det sidste har Rikke lagt mærke til, at Peter har haft manglende interesse for at spise. Han nægter at spise og sidder bare og stikker lidt til maden. Rikke har forsøgt på forskellige måder at støtte ham, men han vil ikke og han bliver sur.

Der bliver dækket bord inde på Peters stue, med dug, glas, tallerkener og bestik. Rikke sætter sig sammen med Peter. Hun fortæller at de skal have hans livret, spagetti og kødsauce. Peter bliver meget glad og smiler med det største smil. De sætter sig sammen forenden af bordet, men det er svært at få Peter til at sætte sig ordentligt ned på stolen og han virker meget usikker. Hun hælder en lille portion op til ham og tager noget op på gaflen og giver den til ham, men han kaster den surt væk igen. Hun prøver at snakke med ham om det og spørger hvorfor han kaster gaflen væk, han svarer surt at han ikke er sulten og ikke gider spise.

Rikke begynder at blive rigtig bekymret for Peter. Hun kan ikke lide at han ikke vil spise, så hun beslutter sig for at hun vil tage en snak med Peters mor når hun kommer og henter ham. Den dag kommer Peters mor Helle, susende ind ad døren kl. 16.30. Det var som om vinden havde givet hende et skub i ryggen på vej ind, så hurtigt gik det. Rikke går forsigtigt hen til Helle med et lille smil på læben og spørger hende om hun ikke lige vil følge med hende ind på kontoret og snakke. Peters mor gengælder slet ikke Rikkes venlighed, hun kigger i stedet forbavset på hende og svarer at det har hun da ikke tid til, hun skal hjem og arbejde videre. Hun siger det på sådan en måde som om at det burde Rikke da have vidst. Til sidst får Rikke dog overtalt Helle til at følge med.
Rikke fortæller Helle at hun er meget bekymret for Peter, fordi han ikke vil spise. Hun fortæller også at det er som om at hele hans humør skifter når de nærmer sig spise tid. Rikke kigger med sine bekymrede øjne på Helle, og spørge hende om der er sket noget derhjemme, der kunne få Peter til ikke at ville spise. Helle forstår ikke hvad Rikke mener, og Rikke spørger hende på en anden måde om der er sket nogle forandringer i Peters struktur. Peter er nemlig meget glad for struktur, hvis han mister sin struktur bliver han meget forvirret og kan slet ikke finde ud af det.

Helle fortæller vrissent at, siden hun startede hendes firma op, har Peter været besværlig ved aftensmaden. Hun har ikke tid til alle de lange kampe med ham over maden, og fortæller Rikke at det eneste man kan gøre er at tvangsfodre ham. Hun siger det som om, det skulle være det eneste rigtige at gøre. Man kan godt høre at Helle er ved at være rigtig træt at det.

Rikke prøver at forklare Helle, stille og roligt, selvom hun faktisk er blevet ked af at høre at Peter har det sådan derhjemme, at det er fordi hans struktur er blevet ændret så meget. Helle får et sammen bidt udtryk i hovedet og vil slet ikke høre på hvad Rikke siger. Hun synes mest af alt at det bare er noget pjat med Peter og at det skal de heller ikke tage sig af i børnehaven. Hun fortæller Rikke at hun bare skal proppe noget mad i munden på ham, ellers dør han jo også af sult til sidst. Det vil Rikke ikke være med til, det er alt for synd for Peter og hun mener heller ikke at det vil løse problemet. Nu har Helle fået nok, hun springer op ad stolen i raketfart, hun står med en løftet pegefinger foran Rikke, mens hun med en bestemt og høj stemme siger, at der ikke er nogen der skal beskylde hende for at mishandle hendes egen søn. Helle stormer ud af døren til kontoret, tager Peters hånd og stryger lige så hurtigt ud af børnehaven som hun kom ind, med Peter hængende efter sig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar