praksisfortælling

Problemet med tandbørstning! Vi havde to piger på besøg på 10 og 12 år i en weekend, vi hyggede os rigtig. Lørdag aften inden vi skulle i seng skulle der jo så børstes tænder, men der begynder problemet da hende på 10 år så åbenbart ikke gider at børste hendes tænder ordentlig, og så vidt jeg har forstået er det ikke første gang hun er sådan. Hun bliver sur og løber ind i stuen hvor de sover, da min kæreste som den første siger at hun skal børste dem ordentlig, men da det ikke nytter må jeg jo prøve. Hun har nu gemt sig under sin dyne, og jeg sidder mig stille og roligt hen ved siden af hende, og prøver at forklare hende stille og roligt at det er vigtigt at man børster sine tænder ordentlig for at passe på dem så man ikke ender med at miste dem for tidligt. Så efter nogle minutter begynder hun endelig at falde lidt mere til ro igen, og jeg går så sammen med hende ud for at få børstet tænderne, og derefter kan vi så gå til ro så vi kan være friske til dagen efter. Skrevet af Natasja Sørensen

Praksis fortælling

I Hjemmeplejen.

Det er tirsdag morgen midt i maj måned. Jeg kommer ned til en mand som jeg kommer fast hos, han bor i eget hjem. Han er tidligere alkoholiker og faldt ned af en trappe for 5 år siden, hvilket har gjort at han er lam i dele af kroppen men kan bruge hans arme og kan gå ved hjælp af gå stativ og korte ture. Han er delvist med i hovedet, men kan til tider være meget aggressiv. Jeg er kommet hos ham i et ½ års tid, og vi har en god kommunikation, og han er meget glad for mig. Han har brug for 2. hjælper hver morgen, det er tit vikarer og mange forskellige personer som jeg har med når jeg er hos ham, da vi mangler fast personale. Det frustrere ham meget og vi snakker om det og han er meget fokuseret på, at jeg skal gøre det hele når vi er hos ham og 2. hjælperen må kun gøre de praktiske ting, dette kan ikke lade sig gøre da han er en meget stor mand og det er ikke fysisk muligt at hjælpe ham op og i bad alene. Jeg forklare ham dette og han er ikke helt indforstået med det, men vil dog godt give det en chance, han kan dog ikke helt forstå at jeg ikke kan gøre det alene, han har ikke rigtig forståelse for andre end sig selv, for ham er der kun ham i hele verden og vi skal bare gøre hvad han beder os om. En morgen jeg kommer derned sammen med en vikar, bliver han meget sur og begynder at svine hende til med en masse grimme ord, hvilket jeg irettesætter ham i da dette selvfølgelig ikke er i orden, han bliver meget vred på mig, men vi får klaret dagens opgaver. Da jeg kommer tilbage samme dag til middag, nævner han for mig at jeg aldrig nogensinde skal fortælle ham hvordan han skal snakke til folk osv., jeg forklare ham at det gør jeg, fordi hvis han ikke vil have den enes hjælp kan den anden ikke hjælpe ham alene, han bliver igen meget vred og truer mig med at der vil ske noget grimt med mig hvis jeg ikke snakker pænt til ham og høre efter hvad han siger. Jeg bliver meget frustreret og ked af det, da jeg ikke synes det er acceptabelt at han snakker sådan til mig, jeg kører straks op til mine ledere og sætter dem ind i situationen, de bliver meget forarget over denne situation, men vi får en god snak om det, og vi beslutter os for at opsige vores hjælp til ham, da det ikke er acceptabelt at blive svinet til, mine ledere havde meget stor forståelse og vi fik kommunen til at overtage hjælpen hos ham hvilket var det bedste for alle parter, og han var indforstået med dette da min leder forklare ham situationen.

Louise Thomassen

Leg styrker indlæringen

Vi har valgt at lægge denne artikel ind, da vi synes den er spændende. http://videnskab.dk/kultur-samfund/leg-styrker-indlaeringen

Klip og klister

Fra vores barndom. http://www.youtube.com/watch?v=ZnlVPv5TwGQ&noredirect=1

Downs syndrom

Vi har valgt denne video da vi fordyber os om børn i speciale børnehaver :-) http://www.downssyndrom.dk/. Vi synes det er en meget spændende hjemmeside og der står mange væsentlige ting :-)

Individ, institution og samfund.

Find dagtilbudsloven og brug kap. 5 i Stisen, Jura for pædagoger. Diskuter følgende:

 Spørgsmål 1: Hvilket syn på barnet er lovens formålsparagraf udtryk for / hvilke værdier mener I, at loven bygger på?

Svar 1: Loven skal være med til at fremme børns trivsel, udvikling og læring, gennem dag, fritid og klub tilbud, samt andre social pædagogiske tilbud. § 1,1

Forebyggende sigte overfor børn og unge med behov for særlig støtte, f.eks. med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.§ 1,3

Loven har til formål at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene. §1,4.

Synet på barnet – Demokrati, medbestemmelse, medansvar, børn er kompetente.

Spørgsmål 2: Hvad vil det sige, at loven har et forebyggende sigte og hvorledes kan pædagogernes arbejde virke forebyggende?

Svar 2: Forbygge negativ socialarv. Pædagoger bruge deres faglige viden.

Spørgsmål 3: Hvilke krav stiller loven til samarbejde med forældrene?

Svar 3: Forældre samarbejdet er meget vigtigt.  Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. § 7,2

Spørgsmål 4: Hvorledes ser i pædagogernes vigtigste opgave i dagtilbud?

Svar 4: Børnene skal trives, der skal være fokus på sundhed, udvikling og læring § 7,1

Børn skal igennem aktiviteter have fordybelse, udforskning og erfaring § 7,3.

Forældre samarbejde, se børn i ”deres højde”.

Spørgsmål 5: Hvordan er dagtilbuddet et socialpolitisk tiltag (Mørch, s. 30)

Svar 5: Forbygge ulighed, sørge for at alle børn er en del af fællesskabet.


Spørgsmål 6: Hvis I ser hverdagen i barnets perspektiv, hvordan vil I så fortælle om en dag i børnehaven?
Svar 6: Oplever meget stærkt når de oplever noget nyt, evt. hvem de har leget med, om der er noget udover den normale hverdag derhjemme. Meget optaget af andre børn..  

Børnehave børn oplever at få mere medbestemmelse og ansvar. Trykhed til de andre børn og pædagogerne.

Aktiviteter med andre børn og pædagoger, både indendørs og udendørs.

Livsfortælling som et eventyr

Freja.

Der var engang en pige ved navn Freja, som boede alene med sin far, hendes far var en hårdt arbejdende mand, der altid havde arbejdet meget for at have råd til mad, tøj, telefon og biler. Faren sagde altid til hende; ”du skal yde før du kan nyde”. En dag sagde han til hans datter at han synes hun skulle gå ud i verden, og finde ud af hvad hun gerne ville lave så hun selv kunne tjene sine penge.

En dag drog Freja ud i den store hvide verden, hun ville lære hvordan hun skulle tjene sine egne penge. Hun møder straks en dreng som kom spænende af sted. Han havde en hætte over hovedet og en maske for ansigtet og en masse penge i hånden. Han væltede ind i hende og pengene fløj udover det hele, og fløj væk i vinden. Freja ”hvor har du alle de penge fra” han svarede ”dem havde jeg da taget fra købmanden oppe på hjørnet”. Freja ”jamen hvad skal du med dem når det ikke er dine penge?”, drengen ”det er for at jeg har råd til tøj og mad”. Freja tænkte at det da egentlig var meget smart da hun jo vidste at det ville tage hendes far 3 måneder at spare op til at hun kunne få nyt tøj.

På 2. dagen møder hun endnu en dreng, han havde også hætte på og maske for ansigtet, men med et bat i hånden, han vælter over en træstub og mobil telefonerne vælter ud af hans lommer og går i stykker, Freja ”hvorfor har du så mange mobiltelefoner?”, drengen svare ” dem har jeg taget ovre i Fona”, Freja ”har du taget dem?”, drengen ”ja ellers har jeg ikke råd til dem”. Hun tænkte at det var da en smart måde at få en telefon på, da det tog hendes far 7 måneder at spare om til en mobiltelefon til hende.

På tredje dagen møder hun igen en dreng som kommer løbende, han havde hætte på og maske for ansigtet og en pistol i hånden, han skvatter over kantstenen lige foran hende og der ryger en masse penge ud af den sportstaske han har i hånden og pengene forsvinder ned i kloarken, Freja ”hvor har du dog alle de penge fra og hvad skal du bruge dem til”, dertil svare drengen ”dem har jeg stjålet nede i banken så jeg kan købe en bil” Freja tænker at det var da meget smart for hende og hendes far har aldrig haft råd til en bil da hendes far skulle arbejde i 12 måneder for bare at få råd til en lille bil.

Da Freja sidder alene tænker hun over de ting, hun har oplevet igennem de sidste par dage, og på de 3 drenge hun har mødt på sin vej, som alle samme prøvede at få råd til de ting hende og hendes far aldrig havde haft råd til, men alle de penge og ting som drengene havde stjålet forsvandt jo med det samme igen. Hun tænkte ved sig selv at der da måtte være en grund til at de havde mistet tingene så hurtigt igen, også tænker hun på hendes fars ordsprog som siger ”du må yde før du kan nyde”. Hun tænker ved sig selv at hun nok hellere må få sig et arbejde. Freja ville gerne lære alle børn i hele verden at man ikke må stjæle, hun gik ned i den lille landsbys børnehave og fik sig et arbejde. Hun løb over stok og sten for at komme hjem til hendes far for at fortælle det. Freja ”Far nu har jeg fundet ud af hvordan man skal yde for at nyde.” Faderen blev meget stolt af hende og de levede lykkeligt til deres dages ende.

SLUT

Den pædagogiske historie, 1940-1950.

Spørgsmål:

·         Hvad er særlig interessant og overraskende ved årtiet samfundsmæssigt, politisk og pædagogisk?

·         Hvilke forskelle og ligheder, mener I, an spores fra dengang til nu?

1940

Tyskerne startede 2. verdenskrig i Danmark.

De først ungdomsklubber blev startet i Danmark.

1942
Aksel Horsens oprettede Landsforeningen ungdomsringen.

1943

Verdens første skrammellegeplads(Byggelegeplads i nyere tid) starter op i Emdrup. 

Efter krigen var Danmark sluppet godt fra krigen arbejdsmæssigt og økonomisk i forhold til andre Europæiske lande.

1944

Børnehave, vuggestue, ungdomsklupper, fritidshjem samlet. I hemmelighed for tyskerne

1945
Fagforening: Regler for personale nummerering
1949
Der blev indført at de fleste fritidshjem havde åbent om aftenen. 

 Efter krig bliver børnehaver anset for mere og mere vigtige for at skabe gode samfundsborgere

Børn skal have rum til at udfolde sig på egne præmisser
Kvinder på arbejdsmarkedet = børn i børnehaver (dog stadig ikke alm)
Pga. krigen gik udviklingen i Danmark i stå, både med tøj, mad osv.

 1951

Kommuner skal deltage i finansieringen af Børne institutioner.

Kvinder bliver sendt tilbage til hjemmet pga. økonomisk krise – der var derfor ikke nok arbejde til dem også.

Lån blev dyre så der blev ikke lavet så mange pasningssteder, op til 20 % flere børn i de institutioner der var tilbage.
Vuggestue fik statsanerkendt en 1.årig barneplejerske uddannelse. Denne korte uddannelse omfattede et års praktisk arbejde i enten vuggestue eller på spædbørnshjem, også havde man 54 timers teori.  
1952
Faglige organisationer samler de forbyggende børneforsorg til en, som kommer til at hedde Børne- og ungdomsforsorgens personale forbund (BUPF), og det omfatter Dansk børnehaveråd, Danske barneplejeråd(1948), foreningen af fritidspædagoger(1950) samt foreningen af sygplejersker ved forebyggende børneinstitutioner.  
1953
Børnehave og fritids pædagogiks uddannelse blev grundlagt,
2 årige uddannelser, hvor på børnehavelinjen var adgangskravet et halvt års arbejde i børnehave og et halvt år i private hjem. På Fritidshjemlinjen var adgangskravet at man havde arbejdet minimum 9 måneder på et fritidshjem.
I teoridelen havde man lidt over 1200 timer, og den praktiske del var 30 uger.

 Mange danskere husker 50’erne som de 10 mest kedelige år, USA skød penge ind i Europe og Danmark kunne derfor udvikle sig igen.

I løbet af 50’erne boede mange børn på landet, hvor de både gik i skole og hjalp forældrene derhjemme, der var små landsbyskoler hvor man kun gik i skole i 7 år, men midt i 50’erne, besluttede man at slå alle de små landsbyskoler sammen til Én stor skole, både for at børnene på landet fik en bedre skolegang og havde flere timer, samt at det var hele ugen de skulle i skole.

Mange Landsboer flytter mod byen, da der bliver mindre og mindre arbejde ude på landet.

Børn skal deltage i praktiske gøremål, vaske legetøj, borddækning, havearbejde osv., for at efterligne det samfundsliv som de kommer til at have som voksne, børn skal lære noget ikke bare underholdes.

Dengang skulle børnene gøre som der blev sagt og ellers skulle der ikke siges noget.

 Forskelle på før og nu

Der er mange flere børneinstitutioner og mange flere forskellige tilbud til det enkelte barn/ung mv.

Skole forholdene er ændret markant nu skal man som minimum være i skole i 9 år.
Vi har meget længere uddannelse end man havde dengang, der er også kun en pædagog uddannelse nu, der kan dog overbygges, men der er kun 1 grund pædagog uddannelse.
Dengang levede de meget efter regler og børn blev meget opdraget efter ”kæft, trit og retning” hvor vi i dagens Danmark nu mere lever i et demokratisk land, og hvor også børn har ret til medbestemmelse.
Mere fokus på børn med specielle behov.