Praksis fortælling

I Hjemmeplejen.

Det er tirsdag morgen midt i maj måned. Jeg kommer ned til en mand som jeg kommer fast hos, han bor i eget hjem. Han er tidligere alkoholiker og faldt ned af en trappe for 5 år siden, hvilket har gjort at han er lam i dele af kroppen men kan bruge hans arme og kan gå ved hjælp af gå stativ og korte ture. Han er delvist med i hovedet, men kan til tider være meget aggressiv. Jeg er kommet hos ham i et ½ års tid, og vi har en god kommunikation, og han er meget glad for mig. Han har brug for 2. hjælper hver morgen, det er tit vikarer og mange forskellige personer som jeg har med når jeg er hos ham, da vi mangler fast personale. Det frustrere ham meget og vi snakker om det og han er meget fokuseret på, at jeg skal gøre det hele når vi er hos ham og 2. hjælperen må kun gøre de praktiske ting, dette kan ikke lade sig gøre da han er en meget stor mand og det er ikke fysisk muligt at hjælpe ham op og i bad alene. Jeg forklare ham dette og han er ikke helt indforstået med det, men vil dog godt give det en chance, han kan dog ikke helt forstå at jeg ikke kan gøre det alene, han har ikke rigtig forståelse for andre end sig selv, for ham er der kun ham i hele verden og vi skal bare gøre hvad han beder os om. En morgen jeg kommer derned sammen med en vikar, bliver han meget sur og begynder at svine hende til med en masse grimme ord, hvilket jeg irettesætter ham i da dette selvfølgelig ikke er i orden, han bliver meget vred på mig, men vi får klaret dagens opgaver. Da jeg kommer tilbage samme dag til middag, nævner han for mig at jeg aldrig nogensinde skal fortælle ham hvordan han skal snakke til folk osv., jeg forklare ham at det gør jeg, fordi hvis han ikke vil have den enes hjælp kan den anden ikke hjælpe ham alene, han bliver igen meget vred og truer mig med at der vil ske noget grimt med mig hvis jeg ikke snakker pænt til ham og høre efter hvad han siger. Jeg bliver meget frustreret og ked af det, da jeg ikke synes det er acceptabelt at han snakker sådan til mig, jeg kører straks op til mine ledere og sætter dem ind i situationen, de bliver meget forarget over denne situation, men vi får en god snak om det, og vi beslutter os for at opsige vores hjælp til ham, da det ikke er acceptabelt at blive svinet til, mine ledere havde meget stor forståelse og vi fik kommunen til at overtage hjælpen hos ham hvilket var det bedste for alle parter, og han var indforstået med dette da min leder forklare ham situationen.

Louise Thomassen