Den pædagogiske historie, 1940-1950.

Spørgsmål:

·         Hvad er særlig interessant og overraskende ved årtiet samfundsmæssigt, politisk og pædagogisk?

·         Hvilke forskelle og ligheder, mener I, an spores fra dengang til nu?

1940

Tyskerne startede 2. verdenskrig i Danmark.

De først ungdomsklubber blev startet i Danmark.

1942
Aksel Horsens oprettede Landsforeningen ungdomsringen.

1943

Verdens første skrammellegeplads(Byggelegeplads i nyere tid) starter op i Emdrup. 

Efter krigen var Danmark sluppet godt fra krigen arbejdsmæssigt og økonomisk i forhold til andre Europæiske lande.

1944

Børnehave, vuggestue, ungdomsklupper, fritidshjem samlet. I hemmelighed for tyskerne

1945
Fagforening: Regler for personale nummerering
1949
Der blev indført at de fleste fritidshjem havde åbent om aftenen. 

 Efter krig bliver børnehaver anset for mere og mere vigtige for at skabe gode samfundsborgere

Børn skal have rum til at udfolde sig på egne præmisser
Kvinder på arbejdsmarkedet = børn i børnehaver (dog stadig ikke alm)
Pga. krigen gik udviklingen i Danmark i stå, både med tøj, mad osv.

 1951

Kommuner skal deltage i finansieringen af Børne institutioner.

Kvinder bliver sendt tilbage til hjemmet pga. økonomisk krise – der var derfor ikke nok arbejde til dem også.

Lån blev dyre så der blev ikke lavet så mange pasningssteder, op til 20 % flere børn i de institutioner der var tilbage.
Vuggestue fik statsanerkendt en 1.årig barneplejerske uddannelse. Denne korte uddannelse omfattede et års praktisk arbejde i enten vuggestue eller på spædbørnshjem, også havde man 54 timers teori.  
1952
Faglige organisationer samler de forbyggende børneforsorg til en, som kommer til at hedde Børne- og ungdomsforsorgens personale forbund (BUPF), og det omfatter Dansk børnehaveråd, Danske barneplejeråd(1948), foreningen af fritidspædagoger(1950) samt foreningen af sygplejersker ved forebyggende børneinstitutioner.  
1953
Børnehave og fritids pædagogiks uddannelse blev grundlagt,
2 årige uddannelser, hvor på børnehavelinjen var adgangskravet et halvt års arbejde i børnehave og et halvt år i private hjem. På Fritidshjemlinjen var adgangskravet at man havde arbejdet minimum 9 måneder på et fritidshjem.
I teoridelen havde man lidt over 1200 timer, og den praktiske del var 30 uger.

 Mange danskere husker 50’erne som de 10 mest kedelige år, USA skød penge ind i Europe og Danmark kunne derfor udvikle sig igen.

I løbet af 50’erne boede mange børn på landet, hvor de både gik i skole og hjalp forældrene derhjemme, der var små landsbyskoler hvor man kun gik i skole i 7 år, men midt i 50’erne, besluttede man at slå alle de små landsbyskoler sammen til Én stor skole, både for at børnene på landet fik en bedre skolegang og havde flere timer, samt at det var hele ugen de skulle i skole.

Mange Landsboer flytter mod byen, da der bliver mindre og mindre arbejde ude på landet.

Børn skal deltage i praktiske gøremål, vaske legetøj, borddækning, havearbejde osv., for at efterligne det samfundsliv som de kommer til at have som voksne, børn skal lære noget ikke bare underholdes.

Dengang skulle børnene gøre som der blev sagt og ellers skulle der ikke siges noget.

 Forskelle på før og nu

Der er mange flere børneinstitutioner og mange flere forskellige tilbud til det enkelte barn/ung mv.

Skole forholdene er ændret markant nu skal man som minimum være i skole i 9 år.
Vi har meget længere uddannelse end man havde dengang, der er også kun en pædagog uddannelse nu, der kan dog overbygges, men der er kun 1 grund pædagog uddannelse.
Dengang levede de meget efter regler og børn blev meget opdraget efter ”kæft, trit og retning” hvor vi i dagens Danmark nu mere lever i et demokratisk land, og hvor også børn har ret til medbestemmelse.
Mere fokus på børn med specielle behov.