torsdag den 14. marts 2013

Pædagogisk fortælling

Pædagogisk fortælling

Børnehave for børn med nedsat funktions evne og udviklingsforstyrrelser.

Grå vejr, duften af ny faldet regn puster frisk luft ind gennem børnehaven Tusindfryds glasdøre, og videre ind i fællesrummet. Der ligger små børnejakker og børnesko over det hele. I alle hjørner og kroge står der hjælpemidler i form af kørestole og gå stativer. Trods rod og uorden er der ingen børn at se, det eneste larm der kommer, er fra køkkenet for enden af gangen. På hver side af fællesrummet er der 4 døre, hver dør har deres egen farve, blå, grøn, rød og gul, ved siden af hænger der billeder af børnenes ansigter.
Rikke på 28 år er lige blevet færdig med sin drømme uddannelse som pædagog, hun er startet på sit første nye job i børnehaven Tusindfryd. Når hun er på arbejde, elsker hun at traske rundt i sine dejlig tykke og varme strømpesokker, med en dejlig ulden trøje, hendes hår er stort og krøllet, det hænger næsten altid løst, hun ligner rigtig en pædagog, og har altid et smil på læben. Rikke elsker sit arbejde meget højt, hun har altid gerne ville arbejde med børn, og synes det er meget spændende at arbejde med børn med vanskeligheder. Hun ser børnehaven som sit andet hjem og er altid glad for at komme på arbejde, da hun selv føler at hun gør en forskel for børnene.  

Peter er en lille, glad mørkhåret dreng, der normalt er stille og rolig og godt kan lide at sidde og spille på den Ipad, børnehaven har. Han har autisme, han kan derfor have svært ved for mange og store forandringer, dette kan give udslag i at han kan komme i meget dårligt humør.
Peters mor Helle er karriere kvinde, hun er lige blevet ejer af et internet firma og arbejder rigtig meget, hvilket er meget nyt for både hende og Peter. Hun kommer altid gående i et sort eller gråt jakkesæt, og sit mørke brune hår sat op i en meget stram knold. Hun ser meget professionel ud. Da Peter var nyfødt valgte faren at rejse fra både Peter og hans mor. Nu er Helle alene med Peter og de er nødt til at klare sig selv, hvilket ikke altid er nemt for Helle. Helle er stadig i sorg over hendes søns sygdom, og har især haft svært ved at indfinde sig med at Peter er anderledes end andre børn, han kræver en del mere arbejde og opmærksomhed. Hun har meget svært ved at skulle overskue både ham og deres hverdag, samtidig med hendes meget krævende job, som hun har meget svært ved at lægge fra sig.

Da klokken begynder at nærme sig 12.00 begynder Rikke at gøre klar til mad. Hun ved det er vigtigt at få maden på bordet til tiden, så børene kan få en struktureret hverdag, så de ikke bliver frustreret. På det sidste har Rikke lagt mærke til, at Peter har haft manglende interesse for at spise. Han nægter at spise og sidder bare og stikker lidt til maden. Rikke har forsøgt på forskellige måder at støtte ham, men han vil ikke og han bliver sur.

Der bliver dækket bord inde på Peters stue, med dug, glas, tallerkener og bestik. Rikke sætter sig sammen med Peter. Hun fortæller at de skal have hans livret, spagetti og kødsauce. Peter bliver meget glad og smiler med det største smil. De sætter sig sammen forenden af bordet, men det er svært at få Peter til at sætte sig ordentligt ned på stolen og han virker meget usikker. Hun hælder en lille portion op til ham og tager noget op på gaflen og giver den til ham, men han kaster den surt væk igen. Hun prøver at snakke med ham om det og spørger hvorfor han kaster gaflen væk, han svarer surt at han ikke er sulten og ikke gider spise.

Rikke begynder at blive rigtig bekymret for Peter. Hun kan ikke lide at han ikke vil spise, så hun beslutter sig for at hun vil tage en snak med Peters mor når hun kommer og henter ham. Den dag kommer Peters mor Helle, susende ind ad døren kl. 16.30. Det var som om vinden havde givet hende et skub i ryggen på vej ind, så hurtigt gik det. Rikke går forsigtigt hen til Helle med et lille smil på læben og spørger hende om hun ikke lige vil følge med hende ind på kontoret og snakke. Peters mor gengælder slet ikke Rikkes venlighed, hun kigger i stedet forbavset på hende og svarer at det har hun da ikke tid til, hun skal hjem og arbejde videre. Hun siger det på sådan en måde som om at det burde Rikke da have vidst. Til sidst får Rikke dog overtalt Helle til at følge med.
Rikke fortæller Helle at hun er meget bekymret for Peter, fordi han ikke vil spise. Hun fortæller også at det er som om at hele hans humør skifter når de nærmer sig spise tid. Rikke kigger med sine bekymrede øjne på Helle, og spørge hende om der er sket noget derhjemme, der kunne få Peter til ikke at ville spise. Helle forstår ikke hvad Rikke mener, og Rikke spørger hende på en anden måde om der er sket nogle forandringer i Peters struktur. Peter er nemlig meget glad for struktur, hvis han mister sin struktur bliver han meget forvirret og kan slet ikke finde ud af det.

Helle fortæller vrissent at, siden hun startede hendes firma op, har Peter været besværlig ved aftensmaden. Hun har ikke tid til alle de lange kampe med ham over maden, og fortæller Rikke at det eneste man kan gøre er at tvangsfodre ham. Hun siger det som om, det skulle være det eneste rigtige at gøre. Man kan godt høre at Helle er ved at være rigtig træt at det.

Rikke prøver at forklare Helle, stille og roligt, selvom hun faktisk er blevet ked af at høre at Peter har det sådan derhjemme, at det er fordi hans struktur er blevet ændret så meget. Helle får et sammen bidt udtryk i hovedet og vil slet ikke høre på hvad Rikke siger. Hun synes mest af alt at det bare er noget pjat med Peter og at det skal de heller ikke tage sig af i børnehaven. Hun fortæller Rikke at hun bare skal proppe noget mad i munden på ham, ellers dør han jo også af sult til sidst. Det vil Rikke ikke være med til, det er alt for synd for Peter og hun mener heller ikke at det vil løse problemet. Nu har Helle fået nok, hun springer op ad stolen i raketfart, hun står med en løftet pegefinger foran Rikke, mens hun med en bestemt og høj stemme siger, at der ikke er nogen der skal beskylde hende for at mishandle hendes egen søn. Helle stormer ud af døren til kontoret, tager Peters hånd og stryger lige så hurtigt ud af børnehaven som hun kom ind, med Peter hængende efter sig.

torsdag den 7. marts 2013

Omsorg

Definer omsorg med inspiration fra; Pär Nygren og Ditte Sørensen og vores egen fortolkning.

 Hvad er omsorg?

-          Tage sig af andre

-          Selvbestemmelse, f.eks. aktiviteter, boform

-          Hjælpe med at dække de basale behov, mad, tøj, tandbørstning mv.

-          Hjælpe med at tage beslutninger hvis personen ikke selv kan.

-          Lytte, støtte, vejlede

-          Hjælp til selvhjælp

-          Forskellige former for omsorg, opdragelse, behov og udviklings omsorg.

-          Kærlighed, tryghed

-          Tage udgangspunkt i den enkelte

-          Have forståelse for den enkelte

-          Hjælpe til at få livskvalitet

-          Interesseret i det andet menneske

-          Forhindre at man gør skade på sig selv/andre

-          Inddragelse

fredag den 1. marts 2013

Skriftlig formidling





Til Lone

På torsdag kl 14 er der personalemøde.
Vi skal have snakket om hvordan det går med sammenarbejdet på stuerne.

Vi skal have afklaret om vi skal have Martin og hans forældre indberettet til kommunen.
Vi har i en 3 mdr. tid observeret at Martin har slået på andre både pædagoger og børn.
Nogle pædagoger har lagt mærke til at han har blå mærker over hele kroppen, vi har derfor en mistanke om at han bliver slået i hjemmet.
Han mangler sproglig udvikling, og virker meget indelukket.
Martin har været ved talepædagog til samtale, men viser ingen interesse for dette.
Vi har prøvet at kontakte hans forældre, men de viser ingen for at snakke med os om Martin.

Fra
Pia
Ledere af
Børnehaven den grimme ælling

Skriftelig formidling

Kære forældre og bedste forældre til,

Vi vil gerne invitere til en rigtig hyggelig forældre/bedste forældre dag her i Mariehønen, denne hyggelige dag finder sted torsdag d. 12.05.12 kl. 14.00 – 16.00, hvor der vil være åbent hus.

Der vil først blive serveret lidt kaffe/the og kage som børnene har været med til at lave, bagefter har nogle af jeres børn/børnebørn forberedt et lille teater stykke som de gerne vil vise frem for jer.  

Vi har aftalt med jeres børn/børnebørn at de vil vise jer rundt i Mariehønen så de kan fortælle og vise jer hvad de laver i hverdagen og hvilke projekter de er i gang med for tiden. Det har meget stor betydning for børnene hvis de kunne vise deres bedste forældre deres børnehave og deres legekammerater, og den fine nye legeplads som de selv har været med til at designe.

Der vil være lidt forskellige aktiviteter rundt i Mariehønen hele dagen hvor i kan blive vist rundt af jeres børn/børnebørn, der vil være mulighed for at male og tegne, klippe og klistre, der er bålsted på legepladsen hvor der vil være mulighed for at lave snobrød og riste skumfiduser.

Vi glæder os meget til at se jer og være med til at gøre dagen uforglemmelig for børnene.

De venligste Mariehøne hilsner fra Dorthe, Helle og Sanne.

Praksis fortælling

Det er februar måned. Det er søndag eftermiddag. Vinden rusker i træerne og menneskene sidder alle inde i deres hyggelige stuer og varmer sig.

Jeg selv har weekend børn på besøg, det er nemlig en af de weekender jeg tilbringer sammen med min søsters børn. Vi er lige kommet hjem fra en hyggelig og sjov tur i svømmehallen, hvor vi har moret os og leget svømmekonkurrence. Der er ikke så længe til de bliver hentet, og jeg har lovet dem, at vi skal på legepladsen inden. Først skal vi dog lige have lidt varme tilbage i vores røde kinder, og lidt at spise.

Drengen, Silas på 7 år har glemt sin Nintendo han fik i julegave, og jeg finder derfor et spil til ham han kan spille på computeren. Det er et spil der ikke kræver den store strategi, og går egentlig mest ud på at være heldig. Man skal skyde en bold ned på nogle andre bold, og se hvilken kurv den til sidst rammer i. Kurvene har forskellige points på sig. Han morer sig gevaldigt med det, og synes det er rigtig sjovt at spille alt imens han fortæller stolt om hvor mange bolde han har skudt væk. Han kommer hurtigt på High scorelisten og får en 1. plads. Nu vil pigen, Silke på 6 år, også gerne prøve, og det må hun selvfølgelig meget gerne. Hun forstår hurtigt spillet men spiller ikke med samme passion. Hun klikker tilfældigt på musen så boldene ligeledes rammer tilfældigt hist og her. Hun kommer dog også hurtigt på High scorelisten og får en 2. plads, hvorefter hun stormer ned af stolen og ind i soveværelset. Hun sætter sig med armene over kors, med tæt sammen lukket mund og kigger surt ned i gulvet. Jeg spørger hende flere gange om hvad der er galt uden svar. Jeg påpeger at jeg faktisk taler til hende men hun vender sig blot væk fra mig med et fornærmet blik i øjnene og et lille kast med hovedet. Jeg kikker på klokken og kan se at der kun er halvanden time til inden de bliver hentet, så jeg spørger dem og vil med ned på legepladsen inden de skal hjem. Det får Silke til at reagere. Hun springer op og siger jah og går ud og tager hendes jakke på som hendes små fingre skynder sig at knappe. Silas vil også gerne med. Han spørger mig om vi også godt kan aftale at han må spille en gang mere efter vi har været på legepladsen, og inden de skal hjem. Jeg svarer ham, at det kan vi sagtens aftale.

Også tager vi på legepladsen.
Sofie Solberg

Personlig fortælling

Solen skindet ned på jorden det er den første varme dag i år og den er rigtig varm næsten 25 grader. Alle de unge mennesker med Muskelsvind og deres hjælper var blevet delt ind i hold. Hvert hold skulle rundt til de forskellige poster og løse nogle opgaver. Jeg sad oppe på en lille bakke med tror hele vejen rundt om mig. Man skulle gå i en spiral for at komme op til mig så, jeg kunne tydligt høre når de nærmede sig. Her fortalte jeg en lille historie til den første som så viskede den videre til den næste osv. Den sidste spurgte jeg så om nogle forskellige ting, alt efter hvor meget de kunne svare på gav jeg point. Som dagen skred frem syndes de unge mennesker at blive mere og mere røde, at se på. Dog ikke hende som jeg hjælp hun så ud som hun plejede, med rødt hår og sart hud var hun smurt godt ind fra morgenstunden. Da alle var færdige satte alle sig ind til samling for at snakke lidt og spise aftensmad. Da mig så rundt var alle helt røde, de ligende krapper, flere måtte man ikke røre ved da de var så ømme. Sent om aften mødes vi alle igen for at se en film, nu var ingen røde de var alle derimod hvide. Alle var smut med at trygt lag solcreme.

Mischa Riise

torsdag den 28. februar 2013

praksisfortælling

Problemet med tandbørstning! Vi havde to piger på besøg på 10 og 12 år i en weekend, vi hyggede os rigtig. Lørdag aften inden vi skulle i seng skulle der jo så børstes tænder, men der begynder problemet da hende på 10 år så åbenbart ikke gider at børste hendes tænder ordentlig, og så vidt jeg har forstået er det ikke første gang hun er sådan. Hun bliver sur og løber ind i stuen hvor de sover, da min kæreste som den første siger at hun skal børste dem ordentlig, men da det ikke nytter må jeg jo prøve. Hun har nu gemt sig under sin dyne, og jeg sidder mig stille og roligt hen ved siden af hende, og prøver at forklare hende stille og roligt at det er vigtigt at man børster sine tænder ordentlig for at passe på dem så man ikke ender med at miste dem for tidligt. Så efter nogle minutter begynder hun endelig at falde lidt mere til ro igen, og jeg går så sammen med hende ud for at få børstet tænderne, og derefter kan vi så gå til ro så vi kan være friske til dagen efter. Skrevet af Natasja Sørensen

Praksis fortælling

I Hjemmeplejen.

Det er tirsdag morgen midt i maj måned. Jeg kommer ned til en mand som jeg kommer fast hos, han bor i eget hjem. Han er tidligere alkoholiker og faldt ned af en trappe for 5 år siden, hvilket har gjort at han er lam i dele af kroppen men kan bruge hans arme og kan gå ved hjælp af gå stativ og korte ture. Han er delvist med i hovedet, men kan til tider være meget aggressiv. Jeg er kommet hos ham i et ½ års tid, og vi har en god kommunikation, og han er meget glad for mig. Han har brug for 2. hjælper hver morgen, det er tit vikarer og mange forskellige personer som jeg har med når jeg er hos ham, da vi mangler fast personale. Det frustrere ham meget og vi snakker om det og han er meget fokuseret på, at jeg skal gøre det hele når vi er hos ham og 2. hjælperen må kun gøre de praktiske ting, dette kan ikke lade sig gøre da han er en meget stor mand og det er ikke fysisk muligt at hjælpe ham op og i bad alene. Jeg forklare ham dette og han er ikke helt indforstået med det, men vil dog godt give det en chance, han kan dog ikke helt forstå at jeg ikke kan gøre det alene, han har ikke rigtig forståelse for andre end sig selv, for ham er der kun ham i hele verden og vi skal bare gøre hvad han beder os om. En morgen jeg kommer derned sammen med en vikar, bliver han meget sur og begynder at svine hende til med en masse grimme ord, hvilket jeg irettesætter ham i da dette selvfølgelig ikke er i orden, han bliver meget vred på mig, men vi får klaret dagens opgaver. Da jeg kommer tilbage samme dag til middag, nævner han for mig at jeg aldrig nogensinde skal fortælle ham hvordan han skal snakke til folk osv., jeg forklare ham at det gør jeg, fordi hvis han ikke vil have den enes hjælp kan den anden ikke hjælpe ham alene, han bliver igen meget vred og truer mig med at der vil ske noget grimt med mig hvis jeg ikke snakker pænt til ham og høre efter hvad han siger. Jeg bliver meget frustreret og ked af det, da jeg ikke synes det er acceptabelt at han snakker sådan til mig, jeg kører straks op til mine ledere og sætter dem ind i situationen, de bliver meget forarget over denne situation, men vi får en god snak om det, og vi beslutter os for at opsige vores hjælp til ham, da det ikke er acceptabelt at blive svinet til, mine ledere havde meget stor forståelse og vi fik kommunen til at overtage hjælpen hos ham hvilket var det bedste for alle parter, og han var indforstået med dette da min leder forklare ham situationen.
Louise Thomassen

onsdag den 27. februar 2013

torsdag den 14. februar 2013

Individ, institution og samfund.

Find dagtilbudsloven og brug kap. 5 i Stisen, Jura for pædagoger. Diskuter følgende:

 Spørgsmål 1: Hvilket syn på barnet er lovens formålsparagraf udtryk for / hvilke værdier mener I, at loven bygger på?
Svar 1: Loven skal være med til at fremme børns trivsel, udvikling og læring, gennem dag, fritid og klub tilbud, samt andre social pædagogiske tilbud. § 1,1

Forebyggende sigte overfor børn og unge med behov for særlig støtte, f.eks. med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.§ 1,3
Loven har til formål at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene. §1,4.
Synet på barnet – Demokrati, medbestemmelse, medansvar, børn er kompetente.

Spørgsmål 2: Hvad vil det sige, at loven har et forebyggende sigte og hvorledes kan pædagogernes arbejde virke forebyggende?
Svar 2: Forbygge negativ socialarv. Pædagoger bruge deres faglige viden.


Spørgsmål 3: Hvilke krav stiller loven til samarbejde med forældrene?
Svar 3: Forældre samarbejdet er meget vigtigt.  Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. § 7,2


Spørgsmål 4: Hvorledes ser i pædagogernes vigtigste opgave i dagtilbud?
Svar 4: Børnene skal trives, der skal være fokus på sundhed, udvikling og læring § 7,1

Børn skal igennem aktiviteter have fordybelse, udforskning og erfaring § 7,3.
Forældre samarbejde, se børn i ”deres højde”.


Spørgsmål 5: Hvordan er dagtilbuddet et socialpolitisk tiltag (Mørch, s. 30)
Svar 5: Forbygge ulighed, sørge for at alle børn er en del af fællesskabet.


Spørgsmål 6: Hvis I ser hverdagen i barnets perspektiv, hvordan vil I så fortælle om en dag i børnehaven?
Svar 6: Oplever meget stærkt når de oplever noget nyt, evt. hvem de har leget med, om der er noget udover den normale hverdag derhjemme. Meget optaget af andre børn..  

Børnehave børn oplever at få mere medbestemmelse og ansvar. Trykhed til de andre børn og pædagogerne.
Aktiviteter med andre børn og pædagoger, både indendørs og udendørs.

onsdag den 13. februar 2013

Livsfortælling som et eventyr

Freja.

Der var engang en pige ved navn Freja, som boede alene med sin far, hendes far var en hårdt arbejdende mand, der altid havde arbejdet meget for at have råd til mad, tøj, telefon og biler. Faren sagde altid til hende; ”du skal yde før du kan nyde”. En dag sagde han til hans datter at han synes hun skulle gå ud i verden, og finde ud af hvad hun gerne ville lave så hun selv kunne tjene sine penge.

En dag drog Freja ud i den store hvide verden, hun ville lære hvordan hun skulle tjene sine egne penge. Hun møder straks en dreng som kom spænende af sted. Han havde en hætte over hovedet og en maske for ansigtet og en masse penge i hånden. Han væltede ind i hende og pengene fløj udover det hele, og fløj væk i vinden. Freja ”hvor har du alle de penge fra” han svarede ”dem havde jeg da taget fra købmanden oppe på hjørnet”. Freja ”jamen hvad skal du med dem når det ikke er dine penge?”, drengen ”det er for at jeg har råd til tøj og mad”. Freja tænkte at det da egentlig var meget smart da hun jo vidste at det ville tage hendes far 3 måneder at spare op til at hun kunne få nyt tøj.

På 2. dagen møder hun endnu en dreng, han havde også hætte på og maske for ansigtet, men med et bat i hånden, han vælter over en træstub og mobil telefonerne vælter ud af hans lommer og går i stykker, Freja ”hvorfor har du så mange mobiltelefoner?”, drengen svare ” dem har jeg taget ovre i Fona”, Freja ”har du taget dem?”, drengen ”ja ellers har jeg ikke råd til dem”. Hun tænkte at det var da en smart måde at få en telefon på, da det tog hendes far 7 måneder at spare om til en mobiltelefon til hende.

På tredje dagen møder hun igen en dreng som kommer løbende, han havde hætte på og maske for ansigtet og en pistol i hånden, han skvatter over kantstenen lige foran hende og der ryger en masse penge ud af den sportstaske han har i hånden og pengene forsvinder ned i kloarken, Freja ”hvor har du dog alle de penge fra og hvad skal du bruge dem til”, dertil svare drengen ”dem har jeg stjålet nede i banken så jeg kan købe en bil” Freja tænker at det var da meget smart for hende og hendes far har aldrig haft råd til en bil da hendes far skulle arbejde i 12 måneder for bare at få råd til en lille bil.

Da Freja sidder alene tænker hun over de ting, hun har oplevet igennem de sidste par dage, og på de 3 drenge hun har mødt på sin vej, som alle samme prøvede at få råd til de ting hende og hendes far aldrig havde haft råd til, men alle de penge og ting som drengene havde stjålet forsvandt jo med det samme igen. Hun tænkte ved sig selv at der da måtte være en grund til at de havde mistet tingene så hurtigt igen, også tænker hun på hendes fars ordsprog som siger ”du må yde før du kan nyde”. Hun tænker ved sig selv at hun nok hellere må få sig et arbejde. Freja ville gerne lære alle børn i hele verden at man ikke må stjæle, hun gik ned i den lille landsbys børnehave og fik sig et arbejde. Hun løb over stok og sten for at komme hjem til hendes far for at fortælle det. Freja ”Far nu har jeg fundet ud af hvordan man skal yde for at nyde.” Faderen blev meget stolt af hende og de levede lykkeligt til deres dages ende.

SLUT

Den pædagogiske historie, 1940-1950.

Spørgsmål:

·         Hvad er særlig interessant og overraskende ved årtiet samfundsmæssigt, politisk og pædagogisk?

·         Hvilke forskelle og ligheder, mener I, an spores fra dengang til nu?
1940
Tyskerne startede 2. verdenskrig i Danmark.
De først ungdomsklubber blev startet i Danmark.
1942
Aksel Horsens oprettede Landsforeningen ungdomsringen.
1943
Verdens første skrammellegeplads(Byggelegeplads i nyere tid) starter op i Emdrup. 
Efter krigen var Danmark sluppet godt fra krigen arbejdsmæssigt og økonomisk i forhold til andre Europæiske lande.
1944
Børnehave, vuggestue, ungdomsklupper, fritidshjem samlet. I hemmelighed for tyskerne
1945
Fagforening: Regler for personale nummerering
1949
Der blev indført at de fleste fritidshjem havde åbent om aftenen. 

 Efter krig bliver børnehaver anset for mere og mere vigtige for at skabe gode samfundsborgere
Børn skal have rum til at udfolde sig på egne præmisser
Kvinder på arbejdsmarkedet = børn i børnehaver (dog stadig ikke alm)
Pga. krigen gik udviklingen i Danmark i stå, både med tøj, mad osv.

 1951
Kommuner skal deltage i finansieringen af Børne institutioner.
Kvinder bliver sendt tilbage til hjemmet pga. økonomisk krise – der var derfor ikke nok arbejde til dem også.
Lån blev dyre så der blev ikke lavet så mange pasningssteder, op til 20 % flere børn i de institutioner der var tilbage.
Vuggestue fik statsanerkendt en 1.årig barneplejerske uddannelse. Denne korte uddannelse omfattede et års praktisk arbejde i enten vuggestue eller på spædbørnshjem, også havde man 54 timers teori.  
1952
Faglige organisationer samler de forbyggende børneforsorg til en, som kommer til at hedde Børne- og ungdomsforsorgens personale forbund (BUPF), og det omfatter Dansk børnehaveråd, Danske barneplejeråd(1948), foreningen af fritidspædagoger(1950) samt foreningen af sygplejersker ved forebyggende børneinstitutioner.  
1953
Børnehave og fritids pædagogiks uddannelse blev grundlagt,
2 årige uddannelser, hvor på børnehavelinjen var adgangskravet et halvt års arbejde i børnehave og et halvt år i private hjem. På Fritidshjemlinjen var adgangskravet at man havde arbejdet minimum 9 måneder på et fritidshjem.
I teoridelen havde man lidt over 1200 timer, og den praktiske del var 30 uger.

 Mange danskere husker 50’erne som de 10 mest kedelige år, USA skød penge ind i Europe og Danmark kunne derfor udvikle sig igen.

I løbet af 50’erne boede mange børn på landet, hvor de både gik i skole og hjalp forældrene derhjemme, der var små landsbyskoler hvor man kun gik i skole i 7 år, men midt i 50’erne, besluttede man at slå alle de små landsbyskoler sammen til Én stor skole, både for at børnene på landet fik en bedre skolegang og havde flere timer, samt at det var hele ugen de skulle i skole.
Mange Landsboer flytter mod byen, da der bliver mindre og mindre arbejde ude på landet.

Børn skal deltage i praktiske gøremål, vaske legetøj, borddækning, havearbejde osv., for at efterligne det samfundsliv som de kommer til at have som voksne, børn skal lære noget ikke bare underholdes.
Dengang skulle børnene gøre som der blev sagt og ellers skulle der ikke siges noget.

 Forskelle på før og nu

Der er mange flere børneinstitutioner og mange flere forskellige tilbud til det enkelte barn/ung mv.
Skole forholdene er ændret markant nu skal man som minimum være i skole i 9 år.
Vi har meget længere uddannelse end man havde dengang, der er også kun en pædagog uddannelse nu, der kan dog overbygges, men der er kun 1 grund pædagog uddannelse.
Dengang levede de meget efter regler og børn blev meget opdraget efter ”kæft, trit og retning” hvor vi i dagens Danmark nu mere lever i et demokratisk land, og hvor også børn har ret til medbestemmelse.
Mere fokus på børn med specielle behov.