Livsfortælling som et eventyr

Freja.

Der var engang en pige ved navn Freja, som boede alene med sin far, hendes far var en hårdt arbejdende mand, der altid havde arbejdet meget for at have råd til mad, tøj, telefon og biler. Faren sagde altid til hende; ”du skal yde før du kan nyde”. En dag sagde han til hans datter at han synes hun skulle gå ud i verden, og finde ud af hvad hun gerne ville lave så hun selv kunne tjene sine penge.

En dag drog Freja ud i den store hvide verden, hun ville lære hvordan hun skulle tjene sine egne penge. Hun møder straks en dreng som kom spænende af sted. Han havde en hætte over hovedet og en maske for ansigtet og en masse penge i hånden. Han væltede ind i hende og pengene fløj udover det hele, og fløj væk i vinden. Freja ”hvor har du alle de penge fra” han svarede ”dem havde jeg da taget fra købmanden oppe på hjørnet”. Freja ”jamen hvad skal du med dem når det ikke er dine penge?”, drengen ”det er for at jeg har råd til tøj og mad”. Freja tænkte at det da egentlig var meget smart da hun jo vidste at det ville tage hendes far 3 måneder at spare op til at hun kunne få nyt tøj.

På 2. dagen møder hun endnu en dreng, han havde også hætte på og maske for ansigtet, men med et bat i hånden, han vælter over en træstub og mobil telefonerne vælter ud af hans lommer og går i stykker, Freja ”hvorfor har du så mange mobiltelefoner?”, drengen svare ” dem har jeg taget ovre i Fona”, Freja ”har du taget dem?”, drengen ”ja ellers har jeg ikke råd til dem”. Hun tænkte at det var da en smart måde at få en telefon på, da det tog hendes far 7 måneder at spare om til en mobiltelefon til hende.

På tredje dagen møder hun igen en dreng som kommer løbende, han havde hætte på og maske for ansigtet og en pistol i hånden, han skvatter over kantstenen lige foran hende og der ryger en masse penge ud af den sportstaske han har i hånden og pengene forsvinder ned i kloarken, Freja ”hvor har du dog alle de penge fra og hvad skal du bruge dem til”, dertil svare drengen ”dem har jeg stjålet nede i banken så jeg kan købe en bil” Freja tænker at det var da meget smart for hende og hendes far har aldrig haft råd til en bil da hendes far skulle arbejde i 12 måneder for bare at få råd til en lille bil.

Da Freja sidder alene tænker hun over de ting, hun har oplevet igennem de sidste par dage, og på de 3 drenge hun har mødt på sin vej, som alle samme prøvede at få råd til de ting hende og hendes far aldrig havde haft råd til, men alle de penge og ting som drengene havde stjålet forsvandt jo med det samme igen. Hun tænkte ved sig selv at der da måtte være en grund til at de havde mistet tingene så hurtigt igen, også tænker hun på hendes fars ordsprog som siger ”du må yde før du kan nyde”. Hun tænker ved sig selv at hun nok hellere må få sig et arbejde. Freja ville gerne lære alle børn i hele verden at man ikke må stjæle, hun gik ned i den lille landsbys børnehave og fik sig et arbejde. Hun løb over stok og sten for at komme hjem til hendes far for at fortælle det. Freja ”Far nu har jeg fundet ud af hvordan man skal yde for at nyde.” Faderen blev meget stolt af hende og de levede lykkeligt til deres dages ende.

SLUT